Forside‎ > ‎

Medlemmer



Alle er velkomne i Slagelse Fægteklub uanset om man kender til fægtesporten i forvejen eller først lige har hørt om den.

Hvorfor fægtning?
Fægtning lærer dig, hvordan du håndterer pres, det udvikler reaktion, timing og koncentration. Læg dertil, at det er rigtig sjovt, god motion og en garanti for mindeværdige oplevelser.

Fægtning er en sport for alle og har udgangspunkt i holdtræning og er dermed en meget social sport. Under udøvelse er det dog en særdeles individuel præstation og succes i en fægtekamp skyldes alene egne anstrengelser. Du skal sætte dine egne færdigheder, din hurtighed og dit intellekt op mod en modstanders. 

Træningstider
Vi træner i Klostermarken skoles gymnastiksal (den gamle Nørrevangskole). Salen er den der ligger tættest på ndr. ringgade - hver mandag og onsdag fra kl. 18.30 og frem til 20.00. Børn og senior træner samtidigt.

Kontingent
Kontingentet opkræves halvårligt og er pt.   500 kr. for voksne pr halvår
                                                                     375 kr. for børn og unge pr halvår
                                                                     375 for studerende pr halvår

Det skal du medbringe
Som begynder er det ikke nødvendigt at have sit eget fægteudstyr. Klubben stiller alt udstyr til rådighed. Nye medlemmer er meget velkomne til at møde op til en prøvetræning, hvor våben og teknikker vil blive introduceret. Du skal blot medbringe lange træningsbukser, t-shirt og indendørssko.

Bemærk! Fægtesporten er hurtig og intensiv, så du vil svede meget under træning og dueller. Husk masser af vand og evt. et håndklæde.

Du er altid velkommen til træning
Vil du prøve at fægte med os, så kan du møde op til en af vores træningsaftener. Du kan også tage kontakt til klubben for inden på kontakt@slagelsefaegteklub.dk





 



 



 
 
Comments