Forside‎ > ‎

Klubben

 




Nyhedsindslag på tv kanalen 24Sjællandske
af Diana Hjulgaard 
Slagelse Fægteklub
Slagelse Fægteklub blev etableret i november 2009 og er optaget i Dansk Fægteforbund i februar 2010. Vi har som mål, at udbrede sporten til alle interesserede i Slagelse by og opland. Derfor indgår vi gerne i aftaler omkring offentlige og private arrangementer, hvor vi ser det muligt og givtigt. Klubben har træningslokale i gymnastiksalen på Nørrevangskolen i Slagelse nordby, hvor vi træner fysik og teknik samt dueller på 2 baner hver mandag og onsdag fra kl. 18.30.

Det sociale miljø
Slagelse Fægteklub lægger vægt på et godt socialt miljø blandt medlemmerne, medlemmernes engagement i klubbens arbejde, fysisk udfoldelse, og selvfølgelig gode sportslige oplevelser. Der er plads til alle i Slagelse Fægteklub, hvad enten du har lyst til bare at dyrke fægtning på motionsniveau eller har lyst til at komme ud til konkurrencer.

Træning
Vores træning foregår samlet på tværs af alder og køn. Det giver mulighed for at teste sine evner med fægtere der er ældre, har mere styrke eller længere erfaring end sig selv. Dette tror vi på skærper evnerne i dueller.

Alderskategorierne ser ud som nedenstående:
  6 - 10 år        Miniorer
10 - 12 år        Puslinge
13 - 14 år        Drenge/piger
15 - 17 år        Kadetter
18 - 20 år        Juniorer
21 - 40 år        Seniorer
41 år -            Veteraner

Vores træning foregår i gymnastiksalen på Klostermarken skole (den gamle Nørrevangskole) i Slagelse.


Kontakt
Du kan kontakte klubben på: kontakt@slagelsefaegteklub.dk

Sponsorer

Nedenstående har støttet Slagelse Fægteklub:

Spar Nord Fonden

Fonden for Sjællandske medier

Carlsberg sportsfond

Onsite sport

Fond Slagelse

Slagelse folkeoplysningsudvalg

Fonden for bankTrelleborg




 



 
 
Undersider (1): Galleri
Comments